Undervisning og Læring på Sundhedsuddannelserne

Bliv medlem af en SIG - Husk, du skal være registreret DUN-medlem

DUN er i gang med at producere en podcastserie, der hedder Link Arrow Universitetspædagogisk Snak, UPSHele serien kan tilgås via Link Arrow SpreakerLink Arrow Apple PodcastLink Arrow Spotify og Link Arrow Google Podcast.

Introduktion

Denne SIG definerer feltet relativt bredt som de universitets- og professionsuddannelser, der primært fokuserer på menneskets sundhed. Det inkluderer både de klassiske studier som uddanner til sundhedssystemet, samt sundhedsrelaterede studier som ernæring, idræt, folkesundhedsvidenskab, farmakologi og den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. 

Netværkets fokus er på den prægraduate undervisning og læring, uanset om den finder sted på uddannelsesinstitutionerne eller i praksisforløb. Det særlige ved undervisning og læring på de sundhedsvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser er, at der ofte er en patient involveret, enten teoretisk eller fysisk. Det involverer særlige pædagogiske metoder såsom klinikophold, anvendelse af patientcases, simulationstræning og kommunikationstræning, som kombineres med mere almene undervisningsformer. Det afgørende i sundhedsvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser er, at der er et overvejende fokus på menneskets sundhed, uanset om det er en ambulant patient, en fiktiv case-patient, raske idrætsudøvere eller medborgere med komplekse sundhedsudfordringer. Feltet spænder således meget bredt over vidt forskellige kontekster og fagligheder. 

Formål og målgruppe

Den primære målgruppe for netværket er universitetspædagogisk interesserede VIP og TAP på de fire sundhedsvidenskabelige fakulteter (AU, KU, AAU, SDU). Det vil bl.a. indebære uddannelsesforskere, pædagogiske konsulenter, samt VIP med SoTL-interesse eller universitetspædagogisk funktion (fx viceinstitutledere for uddannelse, studieledere eller kursusledere). Det er vigtigt at netværket også kan inkludere vores kolleger på professionshøjskolernes (PH) sundhedsfaglige uddannelser, i særdeleshed dem der arbejder med uddannelse af sygeplejersker, fysioterapeuter og andre store fag. Alle andre med interesse for undervisning og læring på sundhedsuddannelserne er også velkome til at melde sig ind. 

Form

Online møder:
SIGen vil samles om online seminarer og/eller online workshops om universitetspædagogisk forskning og udvikling inden for det sundhedsfaglige og sundhedsvidenskabelige felt. SIGens online aktiviteter vil være åbne for alle interesserede.

Fysisk møde:SIGens medlemmer bliver indbudt til et fysisk seminar én gang om året. Her er der et særligt forskningsfokus og/eller hvor vi tilrettelægger præsentation og sparring på forsknings- og udviklingsprojekter.

Derudover vil SIGen lave en præsentation på den årlige DUN Konference.I begge former for aktiviteter vil medlemmerne have mulighed for at præsentere deres egne forsknings- og udviklingsprojekter  for et forum af ligesindede.

Hvordan bliver jeg medlem af Undervisning og Læring på Sundhedsuddannelserne? 

Medlemskab af Undervisning og Læring på Sundhedsuddannelserne er gratis, men du skal først være registreret medlem af DUN.

Hvis du er ansat på en af Link Arrow DUNs medlemsinstitutioner, er det gratis at registrere sig som DUN-medlem. Hvis du ikke er ansat på en sådan, kan du blive individuelt DUN-medlem for pt. 500 kr. pr. år inkl. moms.

Som DUN-medlem har du fuld ret til at melde dig ind i alle SIG'er.  

1. trin: Link Arrow Bliv medlem af DUN (hvis du ikke allerede er det)
2. trin: Link Arrow Bliv medlem af Undervisning og Læring på Sundshedsuddannelserne

Koordinatorer

Billede af Lasse X Jensen

   Lasse X Jensen
   Adjunkt
   Institut for Folkesundhed
   Københavns Universitet

   Mail  lassej@sund.ku.dk 
   

Mette Krogh Christensen

   Mette Krogh Christensen
  
 Lektor
   Centre for Educational Development
   Aarhus Universitet

    Mail  mette.k.christensen@au.dk