Uddannelsesledelse

Bliv medlem af en SIG - Husk, du skal være registreret DUN-medlem

DUN er i gang med at producere en podcastserie, der hedder Link Arrow Universitetspædagogisk Snak, UPSHele serien kan tilgås via 
Link Arrow SpreakerLink Arrow Apple PodcastLink Arrow Spotify og Link Arrow Google Podcast.

Introduktion

Denne SIG interesserer sig for uddannelsesledelse/educational leadership med et første særligt fokus på lektorer eller professorer med et ekstra organisatorisk ansvar for at koordinere og udvikle uddannelse og undervisning i relation til deres kolleger og i samarbejde med den formelle ledelse, hvorfor de får en art dobbeltrolle uden formelt ledelsesansvar.

Uddannelsesledelse er gennem de sidste to årtier blevet et almindeligt svar på kvalitetskrav på de videregående uddannelser. I den daglige praksis forbindes begrebet ofte med hierarkiske strukturer med en forventning om, at formel ledelse kan distribuere og uddelegere en del af deres beslutningsmagt til særlig ansvarlige medarbejdere som fx studieledere, uddannelsesansvarlige og fagkoordinatorer. Opgaverne er ofte komplekse undervisnings- og uddannelsesrelaterede opgaver, der foregår i samarbejde med både de studerende, andre undervisere, den formelle ledelse og administrationen. Hvor studielederne siden 1992 har været en del af lovgivningen, bliver de andre roller ofte behandlet mere selvfølgeligt, hvor de organisatorisk kan blive usynlige. Universiteter er undervisningspædagogisk dog i høj grad afhængige af disse roller.

Med Danske Universiteters arbejde med et fælles nationalt rammeværk for meritering af universitetspædagogiske kompetencer er der yderligere kommet fokus på styrkelse af undervisningskompetencer, hvor kollegiale samarbejder om kvalitetssikring samt understøttelse og udvikling af fagmiljøer er placeret som en væsentlig del af universitetets implementering af rammeværket.

Derfor er der et behov for at undersøge denne formelle dobbeltrolles bidrag til organisationen:

  • Hvilke problemer bliver de løsningen på
  • Hvilke kompetencer kunne det kræve
  • Hvordan kan forskning blive hjælpsom for praksis

Ud fra ovenstående ønsker SIG’en at sætte fokus på uddannelsesledelse. Målet er at adressere Dansk ramme for meritering af universitetspædagogiske kompetencer med særlig interesse for det Kollegiale handlingsrum. Fokus vil være rettet mod rollens organisatoriske muligheder og begrænsninger, men vil også arbejde med uddannelsesledelse/educational leadership ud fra andre tematikker såsom:

  • Begrebet uddannelsesledelse
  • Ledelse og kollegiale samarbejder
  • Organisatoriske strukturer og uddannelsesledelse
  • Anvendelsesorienteret uddannelsesledelse – forholdet mellem forskning og praksis
  • Forholdet mellem strategi og praksis – den formelle ledelse og uddannelsesledelse
  • Fakultetssensitivitet inden for uddannelsesledelse
  • Generisk uddannelsesledelse

Formål og målgruppe

Formålet med SIG’en er at skabe et undersøgende og forskningsbaseret netværk, der beskæftiger sig med forskningsbaseret og anvendelsesorienteret uddannelsesledelse/educational leadership på tværs af danske universiteter.
SIG’en henvender sig til DUN-medlemmer, der interesserer sig for, arbejder med eller forsker i uddannelsesledelse primært på universiteter, sekundært i University College-regi, og som aktivt ønsker at bidrage til udvikling af området i en dansk og international sammenhæng.

Form

Netværket vil samarbejde gennem temadage og workshops, hvor både empiriske observationer, litteratur og oplægsholdere kan danne grundlag for faglig udforskning og diskussion af uddannelsesledelsesfeltet.
Fremtidigt kan netværket afføde konferencer og videnskabelige artikler.

Koordinator

Sanna Red

   Sanna Lassen

   Postdoc.
   Centre for Educational Development
   Aarhus Universitet

   Mail  sanna@au.dk