På CBS, 2000 Frederiksberg, 11.-12. maj 2010
Universitetspædagogikken har primært haft fokus på almen pædagogik og læringsteori. Men i disse år dukker mere fagnære undervisningstilgange op, og de fleste fag eller fagområder udvikler særlige tilgange til god undervisning. Derfor har DUN-konferencen 2010 fagdidaktik som det overordnede tema.
Det lægger op til en debat om
1) hvordan og hvorfor gode undervisningsformer, opgaveformer og metoder ikke altid er almene, men afhænger af fag og hovedområder
2) hvordan fagområderne i undervisningen er afhængige af forskellige vidensformer, refleksionstyper, læringssyn, progressionsopfattelser, videnskabsteoretiske positioner og videnskabelige metoder
3) hvordan vi anvender begrebet didaktik i forhold til pædagogik
Bidragsydere
Vi har inviteret nogle anerkendte forskere som vil give deres bud på denne udvikling. Men det er også den enkelte underviser, som altid er en fagunderviser, der kan være med til at skabe debatten og flytte fokus videre. Derfor vil vi arbejde i en række parallelle workshops inden for fem hovedområder, hvor hver enkelt på baggrund af konkrete indlæg vil kunne facilitere en proces med det formål både at gøre status og at pege på faglige udviklingsmuligheder inden for universitetspædagogikken. En invitation til underviserne, til fagene, og til universitetspædagogerne. En aktiv, lærende konference.
Både DUN og organisationskomiteen på CBS tror at årets tema vil interessere mange fagfolk, både undervisere og universitetspædagoger, og vi ser frem til at modtage rigtig mange forslag til oplæg og præsentationer.
Workshopform
DUN-konferencen 2010 har som sin ambition at være en lærende konference hvor deltagernes læring og udbytte er i fokus. Deltagerne får bragt deres viden i spil, og vi vil forsøge snarere at skabe engageret dialog end passiv lytning. Derfor vil vi samle oplæggene i grupper med en facilitator og forsøge at arbejde frem mod nye indsigter inden for de faglige og tværfaglige områder. Send dit bidrag frem og vær med til at skabe en aktiv DUN-konference.
Se program for konferencen.
Invitation til oplæg / call for papers. Deadline er udsat til d. 26. marts 2010.
Tilmelding og pris
Download tilmeldingsblanketten, udfyld og send til riet@ifpr.sdu.dk.Sidste tilmeldingsfrist er 3. maj 2010.
Tilmeldingsblanket
Deltagergebyr for medlemmer:
400 kr. (uden middag), 700 kr. (med middag).
Deltagergebyr for ikke-medlemmer:
550 kr. (uden middag), 850 kr. (med middag).