Dato: 16. november 2022, kl. 10.00 - 15.00
Sted: Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Lokale A214, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Deltagergebyr: Gratis
Mødet er kun for SIG'ens medlemmer Bliv medlem
DUN er vært for vores frokost, som finder sted i kantinen på campus, efter princippet: du vælger
selv, hvad du har lyst til.
10.00-10.15 | Ankomst, kaffe og croissant |
10.15-10.30 | Velkomst |
10.30-11.15 | Laura Cordes Felby Postdoc., Centre for Educational Development (CED) Aarhus Universitet Studiefaglige refleksionsrum – Rammesatte samtaler om dét, der er svært Overgangen til universitetet kan være overvældende og udfordrende, og mange studerende har godt af støtte i overgangen. Projektet ’Studiefaglige Refleksionsrum’ på Aarhus Universitet forsøger at rammesætte studiefaglige samtaler om hvad der er svært, hvorfor det er svært, og hvordan man kan løse det. Gennem inddragelse af instruktører og undervisere arbejdes der med generelle og fagspecifikke ’flaskehalse’ i overgangen. På dette oplæg introduceres der til projektet, materialer og erfaringer. |
11.15-12.00 | Frokost |
12.00-12.45 | Bente Kristiansen Chefkonsulent, Centre for Educational Development (CED) Aarhus Universitet Kollaborativ skrivning Kandidatuddannelser med optag af både universitetsbachelorer og professionsuddannede med flere års erfaringer giver et særligt mix af udfordringer på første semester. Det er tilfældet på de fleste uddannelser på DPU. I et udviklingsprojekt forsøger nogle undervisere gennem nye tiltag som bl.a. kollaborativ skrivning, faglige skriveworkshops og krav om noter at understøtte de studerendes faglige skrivning. Hvad ser ud til at virke eller ikke virke? Og hvorfor? De spørgsmål bliver belyst gennem interview med underviserne og fokusgrupper med studerende. |
12.45-13.00 | Pause |
13.00-13.45 | Carsten Tage Nielsen Studielektor, Den humanistiske Bacheloruddannelse, Roskilde Universitet Faglig dagbog og læringsrefleksioner på første semester At fastholde og organisere vores erfaringer er en forudsætning for, at vi kan reflektere over dem og bruge dem fremadrettet. Sociologen Charles Wright Mills anbefaler derfor den intellektuelle håndværker, hvad enten hun er førsteårsstuderende eller professor, at oprette et ’arkiv’ ved at føre faglig dagbog. Jeg har i en årrække arbejdet med metoden på første semester med henblik på refleksion og handleperspektiv i forhold til de studerendes læreprocesser og læring. Aktiviteten er møntet på de studerendes udvikling, men de giver mig samtidig som underviser og holdkoordinator et indblik i, hvad der foregår inden i de studerende og mellem de studerende, som ellers er svært at få indblik i. |
13.45-14.15 | Kaffe-kage-pause |
14.15-15.00 | Informationsdeling og kommende møder i SIG’en |