Studerende som lærende mennesker
Midt i en tid hvor vi får fortalt, at studerende er ensomme, stressede og mistrives, stiller vi spørgsmålet om, hvem de unge er som lærende mennesker. Vi sætter fokus på de studerende før, de kommer på universitetet og har inviteret en forsker og en didaktiker til at forholde sig til spørgsmålet: ph.d. Mette Alma Kjærsholm Boie, som har forsket i elevstemmer i gymnasiet, og lektor, ph.d. Karen Steller Bjerregaard Hvidovre Gymnasium & HF.
Tid: Onsdag 15. november 2023, 10.15-15.00
Sted: Roskilde Universitet, lokale 43.3-29 (bygning 43 øverste etage)
Tilmelding: Foregår via følgende link
Deadline: 7. november 2023
09.45-10.15 | Ankomst, kaffe og croissant |
10.15-10.30 | Velkomst |
10.30-11.15 | Gymnasieelever mellem stilladsering og dannelse Gruppen af elever, som søger ind på gymnasiet og hf er kun vokset siden uddannelseseksplosionen i 1960’erne og i dag er elevgruppen både bred og broget, såvel socioøkonomisk som kulturelt. Dette har blandt meget andet betydet, at der de sidste mange år har været fokus på stilladsering, synlig læring, etnodidaktik og andet, der skulle gøre de læringsmæssige koder transparente og gennemskuelige for alle elevgrupper. Jeg vil i mit oplæg søge at indkredse, hvordan en mere dannelsesorienteret didaktik nu er begyndt at dukke op – ikke som et konservativt pendulsving tilbage, men som en handlingsorienteret medborgerskabstænkning. Hvad betyder det for eleverne, der midt i det hele står i fagtrængslen og med masser af eksamener, der skal klares, så de kan komme videre? Oplægget vil både komme ind på mere overordnede didaktiske strømninger i ungdomsuddannelser og give konkrete indblik i elevernes læringsliv, som underviserne oplever det. v/ Karen Steller Bjerregaard, lektor i historie og samfundsfag ved Hvidovre Gymnasium & HF samt BUVM’s fagkonsulent for historie i STX, HF, HF-E og GIF. |
11.15-11.45 | Gruppesamtaler ved bordene |
11.45-12.00 | Spørgsmål til Karen |
12.00-12.45 | Frokost |
12.45-13.30 | At være elev i gymnasiet – et indblik i elevers oplevelse af at deltage, med deres stemme, i undervisningen Oplægget tager afsæt i et kvalitativt empirisk studie, der favner et indsamlet materiale fra mere end hundrede 2.g-elever. Dette elevperspektiv bidrager med indsigt i fænomenet elevstemme, hvis ‘optræden’ på sin vis virker uforklarlig og tilmed skjult for både undervisere og elever. Samtidig kaster det lys på elevers deltagelse i undervisningen – en deltagelse, der rækker ud over det, der tilsyneladende sker eller umiddelbart kan ses. Deltagelsen viser sig blandt andet i en form for ‘elevhed’, der kendetegnes ved forskellige tilstedeværener og på denne baggrund lægges der op til refleksion og diskussion af hvordan, vi med synliggørelsen af elevstemme og gymnasieelevernes oplevelse af at være i ‘elevhed’, kan imødekomme 1. års-studerende pædagogisk og didaktisk. v/Mette Alma Kjærsholm Boie Ph.d., Pædagogisk konsulent (DPU), Ekstern lektor (IKK), Aarhus Universitet. |
13.30-14.00 | Gruppesamtaler ved bordene |
14.00-14.15 | Spørgsmål til Mette |
14.15-14.30 | Runde ved bordene: hvad tager jeg med mig fra dagen i dag? |
14.30-15.00 | SIG-gruppens næste møder: temaer, planlæggere/arrangører, steder? |
For jer der kommer i bil til Roskilde Universitet
Kommer du i bil, skal du hente en parkeringstilladelse på event.ruc.dk og lægge den synligt i forruden af din bil.
Koordinator Førsteårspædagogik
Carsten Tage Nielsen Ph.d., Studielektor Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet ctn@ruc.dk
21 63 37 64