Dato: 14. december 2021, kl. 9.30 - 16.00
Sted: Roskilde Universitet, Bygning 46, Auditoriet (46.1-049)
Viden om vores studerende er afgørende for, hvordan vi arbejder med vores studerende. Men hvad er væsentligt at vide om de studerende, og hvordan kan forskning, som relaterer sig til studerende på første år, kvalificere vores arbejde med førsteårsstuderende og førsteårspædagogik?
I 2021 har tre yngre forskere fra Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Aarhus Universitet forsvaret deres ph.d.-afhandlinger, som alle tre på forskellig vis har haft førsteårsstuderende i fokus enten som problemstilling eller som empirisk genstandsfelt.
SIG'en Førsteårspædagogik under Dansk Universitetspædagogisk Netværk inviterer medlemmer og andre interesserede til et åbent seminar om denne nye forskning og deres resultaters perspektiver for arbejdet med førsteårsstuderende.