Udgivelse: Ny udgave af Studiehåndbogen

Forlag: Samfundslitteratur

Studiehåndbogen er til alle studiestartere - 1.-3. semesterstuderende - på mellemlange og lange videregående uddannelser, og til deres lærere, studievejledere og tutorer.

Studiehåndbogen giver gode råd og vejledning til hvordan du bedst kommer ind i studierne, studerer godt og effektivt, og til hvordan du klarer de eventuelle problemer der kan opstå i forhold til studiet og dets arbejdsprocesser.

I bogen får du svar på alle dine spørgsmål om læsegrupper, at deltage i undervisningen, informationssøgning, opgaveskrivning, studieteknik, mundtlige oplæg, akademisk argumentation, gruppearbejde, skrive- og læseblokeringer, eksamen, økonomi, karriereplanlægning, studiejob og meget meget mere.

Pernille Maj Svendsen har skrevet et nyt første kapitel der åbner førsteårsoplevelsen op. Hele bogen er gennemredigeret og opdateret, og den har en supplerende side med aktivitetsskemaer som førsteårsstuderende kan bruge selv eller i workshopsammenhæng.

Også denne 3. udgave er skrevet af Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker og en række undervisere, vejledere og studieadministratorer.

Læs mere

Udgivelse: Studiehåndbogen for studiestartere

 

Tilbage til oversigten