Forfattere: Lotte Rienecker, Gitte Wichmann-Hansen og Peter Stray Jørgensen
År: 2019, 2. udgave
Forlag: Samfundslitteratur
'God vejledning' er en forsknings- og praksisbaseret ressourcebog, der først og fremmest henvender sig til vejledere af skriftlige opgaver, specialer og projekter på videregående uddannelser, men også til dem der organiserer, koordinerer og leder vejledning.
I bogen er der fokus på, hvad den enkelte vejleder har af konkrete handlemuligheder, og på hvordan vejledning løbende kan udvikles af teams og institutioner.
For forfatterne er målet med vejledning overordnet at understøtte de studerende som aktive, selvstændige, forberedte aktører i at drive deres egen undersøgelse og opgave fremad. De giver i denne bog en række konkrete råd og ideer til, hvordan vejledere kan understøtte det i praksis før, under og efter opgave-, projekt- og specialevejledning.
Bogen tilbyder et bredt repertoire af strategier og metoder, der samlet kan øge vejlederens fleksibilitet og effektivitet.