Forfatter: >Søren Boy Skjold År: 2024, 1. udgave Forlag: >Ajour
|
Uanset om man er gammel og garvet eller helt ny i underviserrollen kan man savne konkrete input til at løfte sin undervisning fra almindelig til interessant – både for en selv og sine studerende eller elever. Med sin nye bog inviterer Søren Boy Skjold undervisere på alle niveauer til at udfordre sig selv i den sjove, svære og ofte uforudsigelige disciplin: undervisning.
Bliv en endnu bedre underviser – 155 øvelser, udfordringer og gode råd er fyldt med konkrete øvelser og lærerige eksempler. Igennem bogens kapitler berøres alle de udfordringer, en underviser møder i løbet af et semester eller undervisningsforløb – fra planlægningsfasen og helt frem til eksamen og evaluering. Kropssprog, PowerPoint, opgavetyper, feedback, motivation og samarbejdet med kolleger er nogle af de emner, bogen tager fat i på en saglig og uhøjtidelig måde. Og der er en række gode tips til, hvordan du sikrer at dine studerende lærer noget hver dag og har lyst til at komme igen næste gang, du underviser!