Udgivelse: Akademiske fraser – til opgaver, projekter og artikler


Akademiske Fraser                  

Forfattere: Link Arrow Lotte Rienecker 
                    Link Arrow Peter Stray Jørgensen 
                    Link Arrow 
Anne Sofie Jakobsen

År: 
2020, 1. udgave

Forlag: 
Link Arrow Samfundslitteratur

Der er mange krav til opgaver på videregående uddannelser: Krav til sprog, krav til former, krav til fagligheden osv. Alle der skal skrive opgave, projekt, speciale, artikel, afhandling, rapport på dansk (eller vejlede, undervise, fagfællebedømme eller redigere nogen der gør), kan have brug for en hjælpende hånd fra denne bog.

Hvad er akademiske fraser?
Akademiske fraser meddeler, hvad forfatteren ”gør” med det faglige indhold, og hvis man skal begå sig i opgave-, projekt- og artikelskrivningen, har man brug for at kunne dem. Fraser er en slags sproglig lim der binder tekstens elementer sammen, så de ikke står hver for sig. De er en bank af udtryksmuligheder som man kan bruge til at formidle det faglige indhold.

Fraserne kan bruges som de står i bogen, og kombineres og udvikles på utallige måder. De kan bruges til at formulere hvordan man indleder til og begrunder problem, teori- og metodevalg, analyser, resultater og fortolkninger, diskussioner, designs og vurderinger. De kan bruges når man vil skrive om hvordan man inddrager og diskuterer litteratur, data, figurer, og endelig er der fraser til at metakommunikere, samle op, konkludere og perspektivere.

Om forfatterne
Lotte Rienecker er pædagogisk konsulent og læremiddelforfatter. Peter Stray Jørgensen er lærebogsforfatter, pædagogisk konsulent, forlagsredaktør. Anne Sofie Jakobsen er ph.d. i akademisk ordforråd på dansk. 

Læs mere 

Tilbage til oversigten