I samarbejde med Danske Forlag, UBVA og Dansk Forfatterforening, har DUN indsendt et indspil til Udvalget om Bedre Universitetsuddannelser. Indspillet ønsker at gøre opmærksom på lærebøgers betydning for uddannelseskvaliteten. Argumentet går ikke på, at en øget anerkendelse af lærebogen skal ske på bekostning af forskningspublikationer, da disse danner fundamentet for den forskningsbaserede uddannelse. Ønsket er i højere grad at skabe opmærksomhed på behovet for at anerkende både forskningen og formidlingen af den forskningsbaserede undervisning i form af fx lærebøger. Læs hele indspillet ved nedenstående link.
Indspillet er underskrevet af Lars Ulriksen (formand for DUN), Morten Visby (formand for Dansk Forfatterforening), Morten Rosenmeier (formand for UBVA) og Charlotte Enevoldsen (sekretariatschef ved Danske Undervisningsforlag).