Stor tilslutning til DUNK25: Vær opmærksom på eventuelle ændringer i indlogering

For English, click here

Vi er glade for at kunne meddele, at tilslutningen til DUN Konferencen har været stor! På grund af den store interesse gør vi opmærksom på, at nye tilmeldinger fremadrettet må forventes at blive indlogeret på Hotel Kolding, som ligger 10-15 minutters gang fra konferencestedet. 

Vi ser frem til at byde jer velkommen og skabe en inspirerende og lærerig oplevelse sammen! 

Tid: 21.-22. maj 2025 

Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding 

Forlænget tilmeldingsfrist: 11. april 2025

Sprog: Dansk og engelsk 

Pris: Se priser for konferencen her

Målgruppen for aktiviteten: Alle med interesse for universitetspædagogik 

Tilmeld dig 

Læs om vores regler for framelding og betingelser her

Temaet på DUNK25: 
På DUNK 25 søger vi tilbage til nogle af de helt centrale spørgsmål i undervisnings- og uddannelsesudvikling: hvad skal de studerende lære, og hvordan ved vi, at de har lært det?

Alle, der er involveret i universitetspædagogik, forsøger både at stille og besvare spørgsmålet om, hvilken viden og hvilke kompetencer, de studerende skal tilegne sig, og hvordan vi sikrer, at de studerende lærer det tilsigtede. På DUNK 25 ønsker vi sammen at reflektere over, hvordan vi sikrer relevans i den faglig læring, definerer relevante læringsmål og bedømmelsesformer, samt hvad disse mål og former betyder for den pædagogiske og didaktiske udvikling af uddannelser og undervisning inden for de rammer, der er givet for vores uddannelser.

Vi vil sammen udforske de ændringer, der præger landets universiteter og videregående uddannelser i tiden, inklusiv kandidatreformens fokus på kortere kandidatuddannelser, erhvervskandidater og internationalisering. Reformen rejser en række spørgsmål til universitetspædagogikken om bl.a. konsekvenser for kernefagligheden, kandidaternes kompetenceprofiler, progression i uddannelserne, inkluderende undervisning, fleksible uddannelsesforløb og kobling mellem teori og praksis. (...) 

 Læs mere

Tilbage til oversigten