For English, click here
Tid: 21.-22. maj 2025
Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding
Tilmeldingsfrist: 24. februar 2025
Deadline for upload af abstract: 3. februar 2025
Sprog: Dansk og engelsk
Pris: Se priser for konferencen her
Målgruppen for aktiviteten: Alle med interesse for universitetspædagogik
Temaet på DUNK25:
På DUNK 25 søger vi tilbage til nogle af de helt centrale spørgsmål i undervisnings- og uddannelsesudvikling: hvad skal de studerende lære, og hvordan ved vi, at de har lært det?
Alle, der er involveret i universitetspædagogik, forsøger både at stille og besvare spørgsmålet om, hvilken viden og hvilke kompetencer, de studerende skal tilegne sig, og hvordan vi sikrer, at de studerende lærer det tilsigtede. På DUNK 25 ønsker vi sammen at reflektere over, hvordan vi sikrer relevans i den faglig læring, definerer relevante læringsmål og bedømmelsesformer, samt hvad disse mål og former betyder for den pædagogiske og didaktiske udvikling af uddannelser og undervisning inden for de rammer, der er givet for vores uddannelser.
Vi vil sammen udforske de ændringer, der præger landets universiteter og videregående uddannelser i tiden, inklusiv kandidatreformens fokus på kortere kandidatuddannelser, erhvervskandidater og internationalisering. Reformen rejser en række spørgsmål til universitetspædagogikken om bl.a. konsekvenser for kernefagligheden, kandidaternes kompetenceprofiler, progression i uddannelserne, inkluderende undervisning, fleksible uddannelsesforløb og kobling mellem teori og praksis. (...)