Stilling: Postdoc
Sted: Centre for Educational Development - CED, Aarhus Universitet
Ansættelsesdato: 1. november 2021
Ansøgningsfrist: 27. august 2021
Til en 3-årig postdoc-stilling søger CED en kollega, der ønsker at bidrage til realisering af centrets ambition om at styrke såvel forskning som kompetenceudviklingstilbud inden for uddannelsesledelse og kollegiale samarbejdsformer i et tæt samarbejde med kollegaer i Centre for Educational Development, CED og institutterne på Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet ønsker at sikre et forskningsbaseret fundament for de pædagogiske kompetenceudviklingstilbud til underviserne. Hertil kommer, at Universitetet ønsker at udbyde en vifte af kompetenceudviklingstilbud, som dækker spektret af undervisningsopgaver på et universitet, som de er beskrevet i Danske Universiteters Dansk rammeværk for meritering af universitetspædagogiske kompetencer. Således har CED som ambition at styrke såvel forskning som tilbud inden for uddannelsesledelse og kollegiale samarbejdsformer for at understøtte universitetets implementering af rammeværket og strategiske prioritering af uddannelse og undervisning af højeste internationale standard.
Som postdoc, kan du være med til at løfte denne opgave og give underviserne de bedst mulige forudsætninger for at løfte uddannelsesledelsen samt indgå i kollegiale samarbejdsformer i undervisningssammenhæng.
Du bliver en del af forskningsgruppen på centret, hvor din forskning kommer til at bidrage til opbygning og udvikling af det overordnede forskningstema continuing professional development, som udgør et af de tre forskningsspor i centrets forskningsstrategi. Tilsvarende får du engagerede og dygtige kollegaer inden for udvikling og understøttelse af kompetenceudvikling dækkende fra egentlige kurser over sparring og rådgivning til strategiske uddannelsesudviklingsinitiativer i samspil med ledelse og de faglige miljøer på fakulteterne.