DUN Webinar 03: Pluralisme og Problem-Based Learning - Oecon-uddannelsen på AAUBS

Dato: 8. juni 2023, kl. 14.30-16.00

Sted: Online via Zoom (linket sendes til tilmeldte kort før webinaret)

Deltagergebyr: Gratis og åbent for alle

Tilmeldingsfrist: 6. juni 2023

Tilmelding

Om oplægsholderne

Link Arrow Professor Finn Olesen og Link Arrow Lektor Mogens Ove Madsen er begge tilknyttet den makroøkonomiske forskningsgruppe ved Aalborg University Business School, AAUBS. Som sådan udgør makrogruppen en central undervisergruppe på oeconuddannelsen undervisnings- som vejledningsmæssigt. Mogens Ove Madsen er studienævnsformand og Finn Olesen er medlem af studienævnet for økonomi. Begge har forsket i forskellige metodologiske aspekter, herunder i de seneste år implementeringen af problembaseret læring (PBL) i økonomi.

Om webinaret

Webinaret baserer sig på vores artikel ’Oecon-uddannelsen på AAUBS – Pluralisme og Problem-Based Learning’ i DUT 33 (2022) og har fokus på hvilke undervisningsmæssige tilgange, der er mest hensigtsmæssige i forhold til at få de studerende gjort til selvstændige og kritisk reflekterende kandidater i økonomi. På AAUBS har vi således valgt en pluralistisk tilgang hvor vi bestræber os på at give de økonomistuderende en så fyldig værktøjskasse som muligt. Og hvor de studerende skriver flere projekter i løbet af deres studietid. Så problembaseret læring i Aalborg er velafprøvet og har i virkeligheden været på banen mange år førend, der blev efterlyst nye undervisningsformer inden for økonomi. Men vores læringsmetode er ikke blot relevant for økonomistuderende. En sådan tilgang med sit fokus på problem- og projektbaseret læring er generelt relevant for de fleste uddannelser. Her begynder læringen for de studerende med identifikation af problemer, mens underviseren i højere grad end ved en mere traditionel tilgang får til opgave at videregive viden i form af øvelser og vejledning. Med sit dynamiske forløb, hvor de studerende både lærings- og vidensmæssigt på progressiv vis får forbedret deres faglighed, kræves det, hvis den skal krones med succes, at den studerende selv deltager aktivt ind i processen. PBL er således stærkt studieaktiverende, idet der er tale om en høj grad af interessebaseret læring, som samtidig udvikler interpersonelle færdigheder.

Læs artiklen: Oecon-uddannelsen på AAUBS – Pluralisme og Problem-Based Learning

Tilbage til oversigten