English below
Deadline: 28. februar 2022
Det ligger i universitetets DNA at eksperimentere. Lige fra de græske filosoffer, der opstillede hypoteser for verdens sammenhæng, til naturvidenskabens iver efter at undersøge og opdage naturen i 1700-tallet. Udgangspunktet var nysgerrighed og opdagelse: søgen efter ny viden. Disse tanker var ligeledes drivkræfter i John Deweys pædagogiske arbejde i starten af det 20. århundrede for at reformere det ’traditionelle’, autoritative skolesystem i USA. Reformtankerne blæste sidenhen østover og transformerede måden at tænke universiteter på i 1960’ernes Europa. I kombination med studenteroprøret blev også de danske universiteter tænkt på ny: Universitetscentrene i Roskilde og Aalborg blev oprettet, og flere af de ’gamle’ universiteter blev tvunget til at nytænke undervisningen med fokus på de studerendes erfaringer og relationen til samfundet. De nye strømninger tog navne som bl.a. ’alternativ pædagogik’, ’reformpædagogik’, ’projektpædagogik’, ’problemorienteret projektarbejde’ og havde det til fælles at ville noget andet for universitetsundervisningen. Det var tid til eksperimenter og nytænkning.
I dag står Roskilde Universitet på nippet til sin 50 års fødselsdag, og klimaet er ikke helt det samme som i 70’erne. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT inviterer til at tage temperaturen på den eksperimenterende pædagogik i dag; Hvordan ser den ud? Hvad er dens mulighedsbetingelser? Hvorfor er den nødvendig, hvis overhovedet?
Et kig på det danske universitetslandskab afslører hurtigt, at eksperimenter ser ud til at finde sted på mange forskellige måder. Der er kommet ’learning labs’, der bliver indført reformer og ændringer med stigende hast, nye undervisningsmetoder prøves af og udvikles og så fik den digitale undervisning sin ilddåb for mange undervisere med Covid-19’s nedlukning.
Samtidig er der løbende nedskæringer på universiteterne og hårdt pres for at producere excellent forskning samt at tiltrække og uddanne de bedste studerende. Underviserne løber hurtigt som aldrig før, så hvad er mulighederne for at eksperimentere med universitetsundervisningen i dag? Er der stadig plads til at tænke nyt, prøve uddannelser af på nye måder, eller er ’eksperimenterne’ reduceret til, om dagens undervisning skal foregå på tavle eller powerpoint?
DUT inviterer bidrag, der tematiserer pædagogiske eksperimenter, hvad end der er tale om et konkret uddannelses- eller undervisningseksperiment, teoretiske perspektiver på ’eksperimentel pædagogik’, reform-analyser eller historiske undersøgelser.
Vi modtager naturligvis også stadig manuskripter til faglige og videnskabelige artikler uden for temaet.
Med venlig hilsen
Redaktionen
_____________________________________________________________________________________
Deadline: February 28, 2022
Experimentation is the very DNA of the university. The Greek philosophers of old posed hypotheses on the ways of the world, while the natural scientists of the 18th century were eager to investigate and discover nature. They were all driven by curiosity and the quest for new knowledge. Similar motivation led the educator John Dewey towards reforming American schools arguing for child-centred experimental, and discovery-based education to counter conservative classroom teaching. This progressive thinking eventually found its way east and transformed higher education in Europe in the 1960’s. Spurred by the student revolts of 1968 also Denmark saw its universities change: two new ‘university centres’ in Roskilde and Aalborg were established and ‘the old’ universities were forced re-think university teaching focusing on students’ experience and a stronger societal relation. These new pedagogical movements took on names such as ‘Alternative pedagogy’, ‘progressive education’, ‘reform pedagogy’, ‘project pedagogy’, ‘problem-oriented project work’ and they all had in common the will to do things differently: the time had come for educational experiments.
Today, Roskilde University is on the cusp of its 50 years anniversary and the higher education climate is not exactly the same as the 70’s. Thus, the Danish Journal of Higher Education, DUT invites contributions to reflect on experimental education today: what does it look like? What are its conditions for success and failure? Do we still need experiments and why?
Looking at Danish universities, experiments take many forms. Several institutions have introduced different kinds of ‘learning labs’, educational reform is introduced at an unprecedented pace, new methods for teaching and learning are tried out and developed, and with covid-19 educators were faced with the experiment of teaching online.
At the same time university finances are being cut and teachers and researchers are running fast to keep up with the pressure to produce excellent research while attracting and educating the students of tomorrow. This makes us ask whether there is still room for experimentation with teaching and learning? Can university educators experiment with educational programmes and teaching or are their possibilities reduced to choosing the learning activity of the day?
DUT invites you to send in manuscripts on experimental education in its many facets; whether concrete teaching experiments, theoretical and conceptual explorations of ‘experimental education’, policy analyses or historical investigations.
We still take in manuscripts for articles outside of this theme.
Kind regards,
The Editorial Team