DUO 4: Fysiske og digitale læringsrum

Danske Universitetspædagogiske Oplæg 

Tid: 25. oktober 2024, 09.30-11.00

Sted: Online via Teams (link bliver sendt ud forud for webinaret)

Pris: Gratis

Målgruppe for aktiviteten: Undervisere, pædagogiske konsulenter og andre med interesse for læringsrum

Sprog: Dansk 

Tilmeldingsfrist: 21. oktober 2024 

Tovholder for webinaret: Sidsel-Marie Winther Prag 

Tilmed dig

Beskrivelse: 
Hvilke overvejelser kan man som underviser gøre sig om de fysiske eller digitale læringsrum, der danner rammer for de studerendes læring? I DUT nr. 36 findes to gode guides til undervisere (og andre praktikere), der både giver stof til eftertanke og praktiske råd om, hvordan man inddrager læringsrum i sin didaktiske planlægning.

I efterårets første DUO webinar vil forfatterne til disse to guides præsentere deres publikationer og derefter gå i dialog med hinanden og med deltagerne om tematikkerne i de to guides.

Så kom til DUO om fysiske og digitale læringsrum og få:

  • Skærpet opmærksomhed omkring læringsrums betydning for undervisning og læring.
  • Stof til eftertanke om didaktiske valg angående fysiske og digitale læringsrum.
  • Konkret inspiration til varieret brug af fysisk rum og digitale teknologier.

DUO Webinaret bygger på:
DUT guide: Digitale læringsrum
DUT publikations type: DUT guide
DUT nummer: Årg. 19 Nr. 36 (2024)

DUT guide: Brug (af) det fysiske læringsrum
DUT publikations type: DUT guide
DUT nummer: Årg. 19 Nr. 36 (2024)

DUO oplægsholdere:
Rie Troelsen, leder af SDU Universitetspædagogik, Syddansk Universitet
Kristinna Kragelund, Digital Læringskonsulent, Aalborg Universitet
Christian Dalsgaard, lektor, Aarhus Universitet, DPU
Thomas Ryberg, Professor og leder af Institute for Advanced Study in PBL, Aalborg Universitet

Om oplægsholderne:
Rie Troelsen har gennem mange år beskæftiget sig med universitetspædagogik, både som forsker og som educational developer. Rie er særligt optaget af samspillet mellem rum og læring. Ikke kun fra den forskningsmæssige side, men også hvordan rummet meget håndgribeligt kan hjælpe underviserens pædagogiske intentioner på vej.

Kristinna Kragelund er digital læringskonulent ved Center for Digital Understøttet Læring på Aalborg universitet, hvor hun blandt andet arbejder med hvordan digitale teknologier kan understøtte kreative læringsprocesser og hvordan digitale teknologier gennem pædagogik og didaktik kan styrke undervisningen og de studerendes læring.

Christian Dalsgaard er lektor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i online uddannelse og digitale kompetencer.

Thomas Ryberg er professor i PBL & digital læring og leder af Institute for Advanced Study in PBL (IAS PBL). Han er særligt interesseret i PBL og hvordan digitale teknologier muliggør nye måder at arbejde med uddannelse og læring.

Thomas og Christian har i 2022 udgivet bogen 'Digitale Læringsrum'.