Kursus: Optimer dine studerendes innovations- og iværksætterkompetencer

Kursus Ie

Dato: 16. august til medio oktober 2021

Sted: Online

Deltagergebyr: Gratis

Tilmeldingsfrist: 2. august 2021

Tilmelding

SDU, KU og Fonden for Entreprenørskab tilbyder et gratis forskningsbaseret kursus i undervisning og planlægning af innovation og entreprenørskab ved universiteter (2,5 ECTS).

På kurset kommer du til at arbejde med innovation og iværksætterindhold i forhold til din egen praksis, at diskutere
forskningsbaserede definitioner og argumenter for innovations- & entreprenørskabsundervisning. Og så er det en god mulighed for at deltage i et kollegialt netværk og diskutere tæt på praksis inden for I&E.

Formål

Modulets overordnede formål er at styrke deltagernes forståelse af, hvad undervisning i innovation og entreprenørskab (I&E) er, kan og bør være i egen organisation, herunder hvordan I&E hænger sammen med værdiskabelse både for individ og for samfund. Værdiskabelse, innovation og entreprenørskab er komplekse begreber, som mødes af mange forskellige holdninger på tværs af personer, fag, institutioner og det politiske landskab. Det gælder nationalt såvel som internationalt. På modulet får deltagerne indblik i de herskende positioner, traditioner og kulturer inden for I&E-uddannelse, og deltagerne introduceres til centrale begreber. Målet er herigennem at nuancere deltagernes forståelse og refleksion af I&E-undervisning, og kvalificere deres deltagelse i faglige diskussioner eller sammenhænge, der kræver konkret stillingtagen eller beslutning.

Hvem kan deltage?

Videnskabelige medarbejdere (undervisere, studieledere, uddannelsesansvarlige samt konsulenter) med lidt eller nogen erfaring inden for I&E-undervisning. Man kan tilmelde sig som gruppe eller enkeltperson.

Afholdelse af kurset

Kurset afholdes på dansk og er online med fleksibel tilrettelæggelse.

Læs mere