DUNk2011
Hvad ved vi om hvad der skaber undervisningsudvikling på universitetet?
Camilla Rump & Frederik Voetmann Christiansen (Københavns Universitet)
Kvalitetsudvikling af undervisningen på universitetet er en bestræbelse, der ikke kan forfølges gennem en enkelt strategi, men som kræver arbejde på flere niveauer på samme tid. I oplægget gives en række nationale og internationale eksempler på initiativer til undervisningsudvikling på universitetet, der har ført til varige forbedringer af undervisningen - og også eksempler på storstilede satsninger der ikke indfriede forventningerne.
På basis af eksemplerne vil vi argumentere for at varige
uddannelsesforandringer kræver et pædagogisk beredskab der ikke har for snævert fokus på det løbende pædagogiske arbejde, men også har fornemmelse for de afgørende momenter i institutionernes udvikling hvor der er større åbninger i forhold til fremme af undervisningsudviklingen. Samspillet og samklangen mellem centrale uddannelsessatsninger og den løbende udvikling af (lokale) undervisningsmiljøer bliver dermed et centralt omdrejningspunkt for den varige undervisningsudvikling.
Skal studieledere være strategiske, professionelle ledere?
Thomas Harboe (Københavns Universitet)
Thomas Harboe er ved at lægge sidste hånd på et ph.d.-projekt om dansk studieledelse, hvor han blandt andet har interviewet danske studieledere, og han vil i dette oplæg fremlægge nogle af de resultater som han har fundet frem til. Projektet viser blandt andet, at studieledelse er meget forskelligt organiseret på de danske universiteter og at studielederne selv opfatter deres egen rolle meget forskelligt. Nogle ser deres hovedfunktion som lokale problemknusere, andre kæmper med alt for mange administrative opgaver og atter andre er dybt involveret i universitetspolitik og strategi. Nogle har det godt med funktionen, andre er mere frustreret. Fælles for de fleste er, at de som mellemledere er udsat for pres fra mange kanter og at samarbejdet med den øvrige ledelse ikke altid er gnidningsløst.
Selvom studielederne, da de i 1993 første gang blev introduceret i universitetsloven, var tænkt som en styrkelse af universiteternes pædagogiske ledelse, er der meget der tyder på at studielederne har haft svært ved at udfylde den tiltænkte rolle. I dag arbejder flere universiteter med aktuelle reformplaner af deres studieledelse og bestræbelserne synes at gå i retning af mere professionelle og strategisk tænkende studielederne. Men er det reelt det, der er behov for?
EQ11 - Fælles udvikling af uddannelse ved Lunds Universitet
Stefan Lindgren (projektleder for EQ11, Lunds Universitet)
Projektet EQ11 er et omfattende projekt der fra 2009 har udgjort en central del af Lunds Universitets langsigtede kvalitetsarbejde. Projektet er baseret på Lunds Universitet fire strategier og omsætter dem til succesfaktorer. EQ11 bruger Lunds Universitets kollektive kompetence, erfaring og potentiale til at forbedre kvaliteten af al forskningsbaseret uddannelse på grundlæggende og avanceret niveau, forsker- og efteruddannelse, primært ved at styrke og udbrede positive udviklingsprocesser. Projektet vil besvare spørgsmålet: "Hvordan kan vi ved at øge bevidstheden om den måde, vi udvikler vores kurser på, vælge veje der med høj grad af sandsynlighed øger kvaliteten?"
Projektet er nu i fase 2 hvor fokus ligger på fakultetsniveau: Fakulteterne gennemfører en selvevaluering og får lavet en udredning af et internationalt team af rådgivere. Hertil kommer også fire separate delprojekter om effektiviteten af forskeruddannelsen, tidligere resultater og effekter af gennemført kvalitetsarbejde, uddannelsesmæssige publikationer og rapporter, og kendetegn ved fremgangsrige uddannelsesmiljøer.
Efter projektrapport i oktober 2011 fortsætter projektet i en implementeringsfase hvor resultaterne vil blive omsat forandrings- og udviklingsarbejde og vil blive offentliggjort og diskuteret nationalt og internationalt, og en ekstern evalueringsfase. Læs mere:www.lu.se/EQ11.
International trends and strategies in educational development at universities
James Wisdom
James Wisdom er præsident for The International Consortium for Education Development (www.osds.uwa.edu.au/iced ). Han har været Co-Chair for Staff and Educational Development Association og er redkatør for SEDA Series som publicers gennem Routledge. Han er konsulent med speciale i udvikling og evaluering af videregående uddannelse, og han er også Visiting Professor of Educational Development på Middlesex University. Han har tidligere været leder af Educational and Straff Development på London Guildhall University. Han har for nylig været medforfatter på bogen Developing Creativity in Higher Education: An imaginative curriculum. Han bidrager ofte til udviklingsprogrammer for universitetsansatte og har mange erfaringer med at arbejde med studenterfeedback og -evaluering til udvikling af undervisning og kurser samt med evaluering af undervisningsudviklingsprojekter.
In this presentation I will be identifying and considering four points of growth and development in today's universities.
Although the professional formation of incoming academics as teachers is now widely practiced, universities need to consider how to support their established academics. Some are focusing on development projects and subject-based enhancement. Preparation for the role of tutor is a second area of potential difficulty.
The deployment of learning outcomes and the systematizing of frameworks has put some universities and departments under great pressure. However it is clear from the experience of creating modular programmes that the frameworks are only the beginning of the work, not its conclusion. The support and leadership of programme teams (those who together teach for the named qualification) is therefore becoming more significant.
Higher education has become the focus of some fascinating and excellent research, both by professionals and by teachers as practitioner research. In particular, research into student learning has emphasised the significance of contextual and design factors, and leads again to the importance of programme teams and their leadership. It also leads to a shift in the traditional relationships between teachers and students.
Underlying many of these ideas is a discussion about how prepared today's universities are for the future, and how effective they are at making change. We have much experience with funded innovation projects, but perhaps more significant is the role of strategic or policy-led change. This process can lead to a re-consideration of the position of the educational developer within the institution.