Uddannelsesudvikling af videregående uddannelser

Bliv medlem af en SIG - Husk, du skal være registreret DUN-medlem


Det universitetspædagogiske interessefelt

SIG’en skal styrke et større fokus på uddannelsesudvikling, som internationalt betegnes ’curriculum development’ eller ’instructional design’. Det har universitetspædagogisk relevans, når vi arbejder med studieordningsrevisionsprocesser eller i udarbejdelsen af en ny uddannelse og studieordning, samt i arbejdet med kursus- og undervisningsudvikling, som unægtelig hænger sammen. Som Brauer og Ferguson (2015, s. 320) skriver: 'Selecting content is only part of the battle; successfully integrating it across disciplines and across time to maximize student preparation is the true challenge'. Det er i disse processer, at vi får mulighed for at diskutere sammenhængen på tværs af kurser og semestre af en hel uddannelse. Her kan vi italesætte f.eks. følgende pædagogiske og didaktiske principper og tematikker ind i en teoretisk curriculumudviklingskontekst:

  • En uddannelses kvalitet og alignment mellem uddannelsens kompetenceprofil, kursets og fagets formål, læringsmål, undervisningsaktiviteter og prøveformer.
  • De studerendes sociale og faglige integration, samt læringsprogression og –proces.
  • Kontinuiteten i bedømmelsesmetoder, herunder løbende udprøvning, feedback og evaluering.
  • Integration af kompetencer indenfor employability, entreprenørskab og innovation igennem uddannelsesforløbet
  • Internationalisering
  • Computational thinking og fagdigitalitet
  • Transferable skills
  • Generiske akademiske kompetencer
  • Interdisciplinaritet
  • Koblingen mellem teori og praksis
  • Fastholdelse og frafald

Der er således brug for at have et større fokus på de forskellige systematiske tilgange og de iterative processer, der er nødvendige for at designe eller revidere en uddannelse, for at skabe gode vilkår og læringsmiljøer for de studerende, så de er forberedt på at fungere i et arbejdsmarked og en verden i konstant forandring.

Formål og målgruppe

Formålet er at skabe et netværk og et fællesskab på tværs af uddannelsesinstitutionerne i Danmark med videndeling og udveksling af erfaringer, for at kompetenceudvikle alle aktører i arbejdet med uddannelsesdesign og udvikling. Det er med henblik på at skabe et fællesskab bestående af personer, som interesserer sig for og aktivt arbejder med uddannelsesudvikling.

Der er brug for at få et fælles, tydeligere og klarere sprog inden for uddannelsesudvikling, og undersøge hvilke virkemidler og værktøjer vi kan bruge i arbejdet med at højne uddannelseskvaliteten.

Målgruppen for etableringen af SIG’en er uddannelsesledere, undervisere, administrativt personale og pædagogiske konsulenter. I det omfang University Colleges eller enkeltpersoner herfra er medlemmer af DUN, er disse naturligvis også velkomne i SIG’en. Vi ser frem til et fint samarbejde også her.

Form

Netværket og samarbejdet skal opnås igennem fælles temadage eller workshops, enten fysisk eller online, hvor aktører internt i netværket eller eksterne aktører (nationale såvel som internationale) kan afholde inspirationsoplæg, som kan føde ind i faglige diskussioner. Det er også i disse faglige møder, at vi kan udveksle praksis, virkemidler og litteratur, som er brugbare i arbejdet med uddannelseskvalitet. Det kan være med til at skabe nationale og internationale forskningsfællesskaber, hvor vi kan formidle via faglige eller videnskabelige artikler.

Koordinatorer

Cita Noergaard 2 Border

   Cita Nørgård

   Pædagogisk konsulent
   SDU Universitetspædagogik
   Syddansk Universitet

   Mail  cnorgaard@sdu.dk

Jens Laurs Red

   Jens Laurs Brøndum Kærsgaard

   Pædagogisk konsulent
   Centre for Educational Development
   Aarhus Universitet


   Mail  jenslaurs@au.dk

Vibeke Damlund    Vibeke Damlund

   Pædagogisk konsulent
   SDU Universitetspædagogik
   Syddansk Universitet

   Mail  vdamlund@sdu.dk