Konference: Uddannelse, karriere og køn - kønsbalance fra studievalg til arbejdsmarked

Køn

Tidspunkt: 10. januar 2019, kl. 9.00-15.30

Sted: Ovnhallen, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg, Copenhagen Business School 

Deltagergebyr: Gratis

Tilmeldingsfrist: 7. december 2018

TilmeldingLink Arrow Her

Danske Universiteter, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS) byder velkommen til konferencen ’Uddannelse, karriere og køn - kønsbalance fra studievalg til arbejdsmarked’.   

Unges uddannelsesvalg har betydning for kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked, hvor kønsopdelingen i sektorer og brancher ikke er reduceret nævneværdigt i 20 år (1993-2013). De sektorer, som forventes at opleve størst mangel på arbejdskraft om få år, hører blandt de mest kønsopdelte. 

Det kønsopdelte studie- og karrierevalg har konsekvenser for talentudnyttelse, frafald og performance. Uddannelsesinstitutionerne spiller en nøglerolle i løsningen, og konferencen stiller skarpt på universiteternes muligheder for at forbedre kønsbalancen. 

Bliv klædt på med viden om kønsopdeling, set fra uddannelses- og aftagerperspektiv, fra europæisk niveau og den danske studiehverdag. 

Deltag i workshops om, hvordan viden, metoder og inspiration kan omsættes til praksis - i en organisatorisk virkelighed, hvor der skal prioriteres skarpt i indsatsområder og ressourcer. 

Konferencen er henvendt til universitetsledelser, institutledere, studieledere og medlemmer af studienævn. Konferencen er også relevant for forskningsgruppeledere, studieadministrative medarbejdere og studerende.

Se program

 

Tilbage til oversigten