https://open-tdm.au.dk/blogs/onlineundervisning/itdd-champs/
I efteråret blev der påbegyndt en platform til online undervisning – bl.a. som et tilbud til TeoPæd – og med udgangspunkt i et 3-årigt EU-projekt.
Den platform blev jo pludselig meget aktuel! – I finder platformen her: https://open-tdm.au.dk/blogs/onlineundervisning/
Vi har de sidste dage arbejdet med at få stablet en side med ’Corona Hjælp’ på benene til alle undervisere – her kan man finde vejledning, ressourcer og meget andet der kan hjælpe med at overleve online undervisning og få hjælp til it-didaktik.
Endelig har vi de sidste to dage samlet alle nuværende og tidligere årgange af kandidater i It-didaktisk design fra Aarhus Universitet – som til daglig arbejder med præcis dette. Kandidaterne er alle blevet undervist i og gennem online undervisning – og de fleste af dem rådgiver om dette i deres dagligdag.
Derfor har vi lanceret ”ITDD champions” – som man kan kontakte på Twitter #ITDDchamps, i Facebook-gruppen ITDD Champions: Hjælp til Online Undervisning, på en række åbne dialogiske webinarer og gennem platformen hvis man har brug for sparring, råd, vejledning, inspiration, hjælp til it-didaktik eller andet.
Vi står klar til at hjælpe med online undervisning i en Corona-tid!
Rikke Toft Nørgård, AU og Sofie Gajhede Studstrup