Forsvarsakademiet er ny associeret medlemsinstitution

DUN byder velkommen til Forsvarsakademiet som ny associeret medlemsinstitution. Forsvarsakademiet uddanner nye ledere til Forsvaret gennem en række uddannelser, som er baseret på forskning inden for kerneområderne militære operationer, militær strategi og militær ledelse. Forskningen varetages af medarbejdere på akademiets fem institutter. Akademiet har desuden et stort netværk af samarbejdspartnere ved både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATOs doktriner og forskningsprojekter.

Med det associerede medlemskab får Forsvarsakademiets medarbejdere adgang til DUNs forskellige aktiviteter, men har ikke stemmeret ved generalforsamlingen eller mulighed for at blive valgt til bestyrelsen.

Link ArrowLæs mere om Forsvarsakademiet

Tilbage til oversigten