Forskningscenter RUC-PPL: Invitation til lancering og reception

Tidspunkt: 2. november 2018, kl. 13.00-17.00

Sted: Bygning 46, auditoriet, Roskilde Universitet

Tilmelding: her

RUC har i snart 50 år udviklet problemorienteret projektlæring, PPL, som en alternativ tilgang til universitetsuddannelse. PPL er både forpligtet på kritiske, progressive spor i uddannelsestænkning og på uddannelse på højest mulige niveau af dygtige kandidater til fremtidens jobmarked. På vej ind i det 21. århundredes universitetsuddannelse har Roskilde Universitet derfor oprettet et forskningscenter, som skal styrke det forskningsmæssige fundament for PPL og forbinde PPL til pædagogisk forskning i ind- og udland.

Eftermiddagens program vil bestå af en række korte oplæg, der tilsammen spænder en bue fra den oprindelige læringsteoretiske tilskyndelse ved professor emeritus, Knud Illeris, henover nutidige forskningsmæssige nysgerrigheder ved en ny generation at forskere, til en forbindelse med den internationale forsknings¬indsats ved professor Maggi Savin-Baden. Efterfølgende vil der være reception med bobler og lidt at spise.

Vi håber, at alle med interesse for problem- og projektbaserede læringsformer vil komme og fejre forskningscenterets opstart

Læs mere

Tilbage til oversigten