Faglig vejledning og mentoring på de videregående uddannelser

Universitetspædagogiske interessefelt 

Grundet nylige tiltag om progression på de videregående uddannelser, som fx fremdriftsreformen, har de studiemæssige og pædagogiske og didaktiske vilkår for den faglige vejledning på bachelor og kandidatniveau mange steder ændret sig markant. Studerende og undervisere oplever en anderledes presset og kompleks studiemæssig virkelighed, og der efterspørges i fagmiljøerne nye formater for vejledning, mentoring, og coaching af de studerende.

Med vejledning og mentoring menes der de former for faglig vejledning, sparring og feedback, studerende modtager på deres studiearbejde og studieproces i forbindelse med deres uddannelser. Med mentoring menes der de former for støtte og rådgivning, de studerende modtager på deres studieproces og uddannelsesmæssige sigte (karriere, samt intern sammenhæng og progression på tværs af fag eller uddannelser).

En væsentlig del af den faglige og pædagogiske kultur omkring brug af vejledning etableres på bachelor- og kandidatniveau, og ved at gøre en særlig indsats for vejledningen på disse niveauer vil man på frugtbar måde kunne synliggøre og sikre sammenhæng og progression også frem mod ph.d.-niveauet.

Formål

Man kan se, at fagmiljøerne hver for sig, samt universiteterne enkeltvis, forsøger sig frem med forskellige ad hoc tiltag inden for den faglige vejledning. Dette ad hoc arbejde i miljøerne bør understøttes og kvalificeres af en specifik forskningsmæssig og udviklingsmæssig indsats på nationalt niveau, hvor de videregående uddannelser på landets universiteter udvikler og diskuterer fælles langsigtede strategier og velunderbyggede og gennemtænkte formater for god vejledningspraksis.

I kølvandet på besparelser og fremdriftsreform er det især den kollektive vejledning, der peges på som en vej frem. Den kollektive vejledning findes i mange versioner, både som underviserbaseret og peer-to-peer, samt i forskellige modaliteter face-to-face og netbaseret (online). Ud over den kollektive vejledning, der ofte udgør den formelle side af vejledningen, er der også behov for at udvikle på uformelle formater og miljøskabende aktiviteter såsom mentoring af studerende (enten af underviser eller ældre peer), samt kollaborativt arbejde med indbygget peer feedback-struktur og underviserbaseret feedback. Endeligt er det nødvendigt i højere grad at sammentænke den skriftlige og mundtlige vejledning og feedback, samt den processuelle og den produktorienterede.

Der bør ligeledes være en mere kvalificeret forståelse af forholdet og forskellen mellem faglig vejledning og sparring og mentoring på fagmoduler (opgavevejledning og feedback, vejledning på portfolio-sammenhæng, etc.) og den faglige vejledning på større projekter og opgaver såsom bachelorprojektet og kandidatspecialet.

Aktiviteter

  • SIG’en vil holde jævnlige møder (1-2 møder per semester), hvor værtskabet for disse møder går på skift mellem de forskellige medlemmers institutioner. Møderne vil have form af workshops omkring et udvalgt emne (fx kollektive formater for vejledning, online formater for vejledning, spørgen og lytning i vejledningssammenhænge, eller forholdet mellem skriftlig og mundtlig feedback i den faglige vejledning), hvor deltagerne præsenterer ideer og praksistiltag for hinanden, som diskuteres og kvalificeres, så deltagerne kan tage praksismodellerne med tilbage i en udviklet form til videre arbejde.
  • SIG’en vil stå til rådighed for bookning i form af temadage om vejledning og mentoring på landets universiteter.
  • SIG’en vil bidrage ind på DUNs konferencer og temadage, når det er relevant, og vi vil i SIG’en internt diskutere, om vi mener, der er basis for at afholde en egentlig forsknings- og udviklingskonference inden for det vejledningspædagogiske felt.
  • SIG’ens arbejde udgives løbende i DUT i form af både forskningsartikler og artikler om udviklingsarbejde.
Søren S. E. Bengtsen

Kontakt for nærmere information

Søren S. E. Bengtsen
Aarhus Universitet
E-mail: ssbe@tdm.au.dk
Tlf.: +45 20 46 70 19