Konference: Dannelse i/ og/ eller uddannelse?

Tidspunkt: 1. februar 2018, kl. 13.00-17.00

Sted: DPU, Aarhus Universitet, Lokale D169, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Deltagergebyr: 150 kr. 

Tilmeldingsfrist: 26. januar 2018

Tilmelding: Link Arrow Her

Dannelse er de seneste år kommet på alles læber. Fra pædagoger og lærere til forskere og ministre tales der kritisk og bekymret om, at dannelsen har trange vilkår i skole- og uddannelsessystemet. Ofte er det imidlertid uklart, hvad der menes med begrebet dannelse, og hvordan man kan og bør fremme dannelse i skole og uddannelse. Der er brug for en afklaring af dannelse som begreb og mere præcise bestemmelser af dannelsesprocessers karakter, hvor de end foregår.

Medlemmer af forskningsenheden i Samtidsdiagnostik har de seneste år bidraget til at stille skarpt på dannelse og på det historiske og aktuelle forhold mellem dannelse, skole og uddannelse. Det har resulteret i en række bogudgivelser: "At ville noget med nogen" (Steen Nepper Larsen 2016); "Pædagogikkens Idehistorie" (Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen og Hans Siggaard Jensen 2017); antologien "Dannelse – kontekster, visioner, temaer og processer" (red. Lejf Moos 2017) – og senest bogen "Dannelse i uddannelsessystemet" ved Lars Geer Hammershøj, der udkom november 2017.

I den anledning afholder forskningsenheden i Samtidsdiagnostik en konference om dannelse og uddannelse.

Læs mere

Tilbage til oversigten